Vidste du der findes et Webmuseum?

Under arbejdet med at re-designe mit eget website (som lanceres meget snart) har jeg været nede i mine backup filer og finde gamle opgaver frem, fordi jeg gerne vil lægge vægt på min erfaring i webbranchen. Nu er branchen et Red Ocean felt og man må skille sig ud, hvor man kan. Jeg kan så prale af at have været med meget længe…15 år efterhånden og tro mig, det er lang tid på nettet i betragtning af hvordan mediet har udviklet sig både teknologisk og visuelt. Ikke mindst brugskonteksten har fuldstændig ændret kurs, fra at være en legeplads for idealistiske pionerer og kunsterne, til at blive gennemkommercialiseret, med store komplekse Big Data udnyttelser af markedskræfter.

Mit første site

Blomsterguiden_emne

Mit første site var Blomsterguiden.dk som jeg lavede i samarbejde med Interflora. Dengang var der ikke så langt fra tanke til handling og efter at have siddet på min mors altan og undret mig over navnet på en blomst, gik jeg hjem og surfede rundt på nettet. Dengang i år 2000 var der ikke noget med at Google! Nej, det foregik ved at man i URL’en skrev navne på domænenavne man håbede på fandtes. Man kunne starte med Yahoo eller Jubii og tage deres link samlinger, gå videre til de enkelte sider og håbe de kunne svare på spørgsmålet.

Da mit mål ikke blev nået, blev entreprenøren i mig vækket og jeg skrev en mail til marketingchef hos Interflora, hvor jeg forslog at lave en Blomsterguide som linkede op til Interflora.dk, som en art service for Interfloras kunder. Han kunne heldigvis se idéen. Min mor havde lige dated en mand der kunne programmere og satte mig i kontakt med ham og vi tog til møde hos Interflora og fik 50.000 kr. til at udføre idéen! Det blev et kæmpe foretagende med artikler, som jeg selv skrev og brevkasse, som blev besvaret af en blomsterhandler i Køge. Det blev lanceret i år 2000 og levede en skyggefuld tilværelse et par år, da der intet markedsføringsbudget var. Jeg prøvede senere at sælge idéen til Oestrogen.dk (Pernille Ålund) men Interflora satte sig på tværs og efter nogle år opgav vi projektet.

Den dag i dag er der stadig ikke en ordentlig Blomsterguide derude og Interflora har siden købt domænet, gad vist hvad marketingchefen skal have for det i dag?

Hvorfor webmuseum?

Tilbage til nutiden, jeg sad som sagt i går og blev helt nostalgisk, når jeg så på mine gamle websites og tænke, sikke nogle kreative ting jeg lavede før jeg udviklede WordPress sites. I dag er man bundet af CMS der gør sites meget “firkantede” og der er lang mellem de sites der sprænger rammerne. Der er opstået normer, som gør alting meget strømlinet og i og med de kommercielle kræfter er så stor en spiller i dag, er fokus et helt andet sted end på det visuelle eksperimenterende. Nu skal alting have en funktion og ikke bare være skønt at se på. Nu er det mere fotografierne der gør det ud for et visuelt udtryk, så derfor var det et fantastisk gensyn med nogle af mine tidlige websites.

VisueltForum

Her er Visultforum.dk (specialgruppe i Journalistforbundet) første website tilbage fra 2002, hvor jeg var webmaster og medlem af bestyrelsen fra 2002 – 2004. Jeg synes det er skønt at se, hvordan man kunne lege meget mere med udtrykket uden at det gik ud over kommunikationen eller brugervenligheden. Vi grafikere forstår jo at kommunikere visuelt, så selv det komplekse bliver forståeligt. Kan man lære af at se på de gamle sites og spørge sig selv om der er plads til mere spræl på sites i dag? Ja! Derfor har Webmuseum.dk en berettigelse i dag, for at minde os der designer til nettet om, at man godt må leget lidt mere …

voreshistorie_forside

Mit sidste bidrag til netmediet har været Voreshistorier.dk , som formidler hverdagshistorier som folk kan genkende sig selv i. Et site, hvor der i den grad er leget med udtrykket og lagt op til en mere kreativ tilgang til mediet. Et udtryk, som jeg fandt passende, når det handler om læsning, hvor fantasien er i spil og det visuelle spiller en rolle for oplevelsen af ordene.

Et 11 år gammelt site?

Her til sidste, vil jeg gerne vise et site som har flere betydninger for mig. Det drejer sig om Rickshaw.dk, Københavns første cykel rickshaw website, lavet helt tilbage i 2004. For det første eksisterer det stadigvæk (tryk på linket), for det andet så er det for nyligt blevet en mindeside om Gili Bassans visionære person, da han desværre er død af hjertefejl i en alder af kun 51 år her for et måned siden.

CopenhagenRichshaw_ny

Men tænk dig, et site der har eksisteret 11 år ude på nettet! Det må da på museum. 🙂



%d bloggers like this:

Ved at forsætte med at bruge dette website, accepterer du vores brug af cookies Mere information

Hvad er cookies? Cookies er små stykker data, som lagres på din computer, når du surfer rundt på nettet. Cookies bruges f.eks. til at registrere din adfærd på en specifik hjemmeside, og til at huske dig næste gang, du besøger samme hjemmeside. De oplysninger cookies registrerer, bliver oftest brugt til statistik eller til at forbedre din oplevelse af hjemmesiden. En cookie kan ikke indeholde en virus, den er derfor ikke farlig for din computer.
Sådan anvender vi cookies på De-sign.digital De-sign.digital anvender vi cookies for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside.
Teknisk nødvendige cookies De-sign.digital administreres af Meebox. De-sign.digital bruger cookies, som vi anvender til at genkende dig, når du besøger vores hjemmeside. Derudover bruger vi Meebox cookie-script til at se, om du er blevet informeret omkring hjemmesidens brug af cookies. Dette gør vi for, at du undgår at skulle godkende vores brug af cookies hver gang, du besøger vores hjemmeside.
Marketing og optimeringscookies Vi anvender disse cookies for at få en optimal drift af vores hjemmeside. Dette gælder blandt andet Google Analytics, som vi bruger til at analysere, hvordan du anvender vores hjemmeside. De indsamlede oplysninger bliver sendt og gemt på Googles servere.
Kan jeg slette cookies? Du kan til enhver tid slette de cookies, du har liggende på din computer.

Luk